Da jeg var barn, dvs. 3-4 år, skete det af og til, at min far og jeg var alene hjemme. Disse stunder har måske grundlagt min senere interesse for magi.

Noget af det mest forunderlige, jeg kunne opleve under disse enestunder, var, når min far puttede en mønt i sin bukselomme og trak et bolsje frem i stedet. Bolsjet gav han mig, og jeg var overbevist om, at han havde tryllet mønten om til et bolsje.En gang var der ingen bolsjer, men et lille brev af sølvpapir, som indeholdt noget magisk, som man blandede med mælk, og så fik man jordbærmælk.

Hvis jeg af og til spurgte min far, om han ikke ville trylle for mig nu, svarede han, at det kunne han ikke. Han havde ikke tryllebukserne på.

Magi var noget virkeligt. Noget muligt og opnåeligt. Bare man havde de rigtige remedier.

Før du kan se ind i fremtiden eller i dit eget sind, skal du lære at kunne se. Det kræver træning.

Her kan du få lidt inspiration til træning.
Læg eller sæt dig et roligt sted og slap helt af. Jeg lagde mig i badekarret med en kølig vaskeklud over øjnene, så jeg var sikker på, at der ikke var noget lys, der generede mig.

Bemærk de mønstre, der er på indersiden af dine øjenlåg. I starten vil de nok være mest sorte og grå. Senere kan du få farver til at træde frem og kontrasterne bliver tydeligere.

Træn dig i at se farver. Start med en rød farve. Lad den røde farve træde frem i det motiv, du har valgt at kigge på. Det er helt i orden, hvis du ikke kommer længere end til lyserød. Sådan var det for mit vedkommende, hvor jeg nærmest så en lyserød sky hvirvle rundt i motivet.

Skift til en ny farve, fx blå. Farven kommer måske ikke med det samme. Giv dig tid, og vent. Jeg ventede i nogen tid, og pludselig dukkede en skinnende og meget smuk, nærmest lysende blå ædelsten frem for mit indre blik.

Skift til grøn. Jeg så et grønt øje.

Skift til gul.

Træn i ca. 15 minutter – gerne dagligt, indtil du kan få farverne til at træde frem hurtigere og hurtigere.

Da jeg var barn (2-5 år), boede jeg i Tyskland, og jeg savnede tit min familie, især min mormor.

På børneværelset havde jeg en lille, rød plastiktelefon. Jeg var enebarn, så jeg tullede tit rundt for mig selv derinde. En dag “ringede” telefonen, og det var min onkel Poul, der sagde, at han kom på besøg.

Det troede min mor naturligvis ikke på, men jeg var overbevist.
Nogle timer senere, da min mor var på indkøb, ringede det på døren.

Udenfor stod min onkel Poul. Det var en overraskelse, sagde han, og jeg måtte ikke sige noget til min mor, når hun kom hjem.

Min onkel gemte sig bag døren.

Fnisende sagde jeg til min mor, at jeg ville slet ikke fortælle hende, hvem der var bag døren. Hun blev meget overrasket, da hun så sin bror stå der.

I alle disse år har jeg været sikker på, at dette var en ekstraordinær oplevelse. At jeg oplevede clairvoyance af en art eller telepati.

Men rent faktisk kan min børnetelefon jo have ringet dagligt, og dagligt kan min mormor eller onkel havde “fortalt” mig, at de kom på besøg. Det kan jeg ikke huske er sket, men jeg kan heller ikke udelukke det.