Siden jeg var helt lille … dengang vidste jeg ikke hvorfor. I dag ved jeg ikke, hvorfor det meste af verden anser Israel for at være den store undertrykkende skurk, og den omkringliggende arabiske verden for at være de forfulgte stakler. Manipulation? Bedre grædeteknik hos de evigt hylende, tildækkede arabiske kvinder? Jeg ved det ikke, men det er en af de få ting, efterhånden, der kan gøre mig aldeles rasende, og derfor beskæftiger jeg mig ikke så meget med det. Fordi imod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Nu er Israel i kamp mod en terror-organisation, Hamas, og imens hele verden tiede (og samtykkede), da israelske civile fik kazam-raketter i hovedet, så er samme verden i oprør nu og vil have Israel til at stoppe, fordi palæstinensiske civile rammes (fordi Hamas-ynk! gemmer sig iblandt civilbefolkningen, naturligvis). Jeg overvejede at skrive noget i den anledning, men her til aften fik jeg en e-mail fra et af de steder, hvor vi køber vores t-shirts, og de har sagt det bedre, end jeg kunne (måske fordi jeg bliver så pisserasende undervejs). Så her kommer ordene:

Clash of Civilizations31st issue January 6th, 2009

For 11 days now Israel fights against the terror gang called Hamas. For those who watch the news on TV it looks like the strong and well armed Israelis are attacking the helpless Palestinian population of Gaza. Civilians have been hit while the IDF locates and hunts the terrorists and their leaders. Hamas is firing rockets towards Israel from populated areas. From schools and kindergardens. Hamas hides missiles and ammunition under Mosques and hospitals. Hamas wants the IDF to hit and kill their civilians, their wives , their children. The more the better. For it makes good television in the western media outlets and helps them to turn the World public opinion against Israel. Israel has every right to defend its citizens. During 2008, 2900 rockets and mortars were fired from Gaza on cities, villages and rural settlements in southern Israel. The life of Israeli citizens has been turned into hell. No country in the world would have accepted such a threat on its citizens, and would have not shown such restraint. Nevertheless, we are mistaken if we think that this is another battle in the ongoing conflict between Israel and the Palestinians. No, it is not. It is one of past and future battles in the clash of civilizations. It is a battle between the Western democratic society and the dark, murderous, fundamentalist Islamic society with its heart in Teheran. The fundamentalist Islam believes that the Islam should and will rule the world. That form of Islam does not recognize peace with non Islamic countries and societies. There might be a tactical ceasefire but only when their opponent is too strong. When they feel strong again they will break the ceasefire and start violence without any hesitation. For the sake of your civilization, your believes and your descendants Israel must win this battle. Israel must chase away the fanatic terrorists back to Teheran. Israel has always been the frontier outpost of the western civilization. But at the same time it was also the experimental field of the Islamic terror. If they succeed in Israel, they move deeper into the western societies. Today, Israel needs your support more than ever. When you support Israel, you support your own home, family and believe. Kind regards and Shalom Your Zahal team

]]> http://foxladi.com/mit-hjerte-har-altid-v%c3%a6ret-i-israel/feed/ 1 http://foxladi.com/jeg-har-en-dr%c3%b8m/ http://foxladi.com/jeg-har-en-dr%c3%b8m/#comments Wed, 31 Dec 2008 16:36:29 +0000 Britt Malka http://www.foxladi.com/blog/?p=145

Min drøm er af rent egoistisk kvalitet. Faktisk har jeg flere, men de er sådan lidt forbundet.

Da jeg var i Danmark, underviste jeg, og det var en skøn fornemmelse at stå over for en klasse og snakke. En gang skulle jeg endda holde foredrag for flere hundrede mennesker i forbindelse med edb-undervisningen. Følelsen, da hele salen lo over den lille vits, jeg havde smuglet ind i programmet, var skøn.

I Frankrig har jeg flere gange på tv og en gang i virkeligheden set min yndlingskomiker, Jean-Marie Bigard, optræde. Han er altid helt alene på scenen. En gang optrædte han på det største stadium i Frankrig, Stade de France, og han var den første (og eneste) komiker til at fylde det op (52.000 tilskuere). Hvordan mon han ikke har følt det, at stå der alene og være den, der fik 52.000 til at le på kommando?

Hemmeligheden bag Bigard, tror jeg, er, at han ikke er morsom hele tiden. Der er komikere, der brander en vits af i hver sætning. Mange af dem falder så til jorden.

Bigard fortæller om ting. Han er seriøs. Og så – lige pludselig – fyrer han noget morsomt af. En del af det morsomme er det uventede.

En anden ting, der gør ham til Frankrigs mest populære komiker, er, at han kender mennesket. Han kender vores tabuer, vores særheder og egenskaber. Og dem udstiller han for os. Og vi tænker: “Ja, det er rigtigt, he, he, det har jeg også prøvet.”

Hvad har alt det nu med min drøm at gøre?

Jeg kunne fantastisk godt tænke mig at gøre det, Bigard gør, men i erkendelse af, at mit franske ikke er godt nok, og at jeg i det hele taget nok vil få svært ved at opnå sådan en stjernestatus, så må jeg jo gøre det mere beskedent. Jeg ved hvordan, men om det forbliver en drøm, eller jeg går videre med det, vil jeg se på i 2009.

Samme år som jeg vil se at få skrevet min roman færdig – også en drøm

Hvad er din drøm? Hvad vil du gerne opnå i 2009?

Jeg har lige set en familie fra Finland, der netop havde sunget Internationale, og som speakeren introducerede som værende venstreorienterede, beklagede sig over, at de havde mistet hele deres formue og aktier, og at de havde troet, at de havde været sikre i banken.

Ak, ja, det er ikke nemt. Vi kapitalister har det nemmere. Vi behøver ikke at bekymre os om at miste vores overtræk i banken

På en hjemmeside, hvorfra jeg modtager nyheder hver anden uge, så jeg en lille hilsen fra en af den andre læsere, en 84-årig mand, som gerne ville takke skribenten ved at give sine tre hemmeligheder fra sig til at leve et langt og lykkeligt liv.

Jeg kan kun tilslutte mig dem – her kommer de:

• Bliv ved med at lære hele livet.
• Giv noget af din tid til at hjælpe andre.
• Hav en positiv og venlig holdning.

I’m 84 years old but most people think I’m much younger because I’ve managed to stay young at heart and I feel great. I have one message for you that I hope you’ll pass on to your readers. I have three secrets that have helped me live a long and happy life. It’s nothing you don’t know, but I offer it to your readers as a confirmation of your wonderful writings. My secrets are to keep learning your entire life, give some of your time in service to others (I volunteer at a local charity), and carry a positive and kind attitude with you as much as you can. Thanks for all you do, Dennis. You really do make a difference.

- Edgar J.

Når man normalt tænker Jehovas Vidner eller Mormoner, så er det pæne, sortklædte mennesker, lettere kedelige at se på. Gudskelov, at det er sådan. For hvis mormoner så sådan her ud til dagligt, ville sekten nok tælle en hel del flere medlemmer, især kvindelige.

Jo, drengene har beholdt deres sorte benklæder pÃ¥, men overkroppen er nøgen, og fotografen har virkelig forstÃ¥et at fange deres øjne i sin linse. Han er senere blevet smidt ud. Mormonerne mener ikke, at det er sÃ¥dan, man skal missionere. Det giver ellers en helt ny forstÃ¥else over ordet “missionær-stilling”.

Se reklamen for den kalender, de optræder i, både med og uden skjorte og slips:

Folk siger ofte: Jeg kan ikke forstå, at du sådan er flygtet fra Danmark.

Det er jeg heller ikke. Jeg er rejst til Frankrig!

Der er en væsentlig forskel. Det er rigtigt, at der var mange ting, jeg var træt af i Danmark for otte år siden: Folks måde at opføre sig på i trafikken, skatterne, afgifterne, janteloven, grøntsagernes manglende smag, det store vandindhold i kød, vejret, vejret og vejret, priserne og kulden.

Men jeg er ikke flygtet FRA noget, jeg er rejst TIL noget.

Jeg flyttede ikke til Frankrig med lyserøde brilleglas foran øjnene. Jeg var klar over, at Frankrig ikke var noget Paradis på jorden. Der ville være både gode sider her og dårlige, men det var trods alt et valg, jeg tog.

Og jeg har ikke fortrudt det.

Hver lørdag tager jeg et varmt karbad. Mindst i en time ligger jeg og mediterer, halvsover, tænker, drømmer og slapper af i vand, der dufter af badesalt og olier.

Ofte har jeg visioner, som varer brøkdele af sekunder, og bagefter kan jeg ikke huske dem. Selv dem, jeg husker, giver som regel ikke mening, men det er som om, at tid og sted er totalt udvisket. Engang så jeg tre mennesker, to mænd og en kvinde, iklædt tøj fra det 15. århundrede. Den ene mand og kvinden sad ved et bord, og den anden mand stod ved siden af. De talte britisk engelsk sammen.

Nogle gange hører jeg bare løsrevne ord eller sætninger på forskellige sprog. Som hvis man browser gennem internettet med høj hastighed. Andre gange er der billeder med.

I dag varede vision længe nok til, at jeg både husker den, og den gav mening.

Fem mænd, iklædt tøj fra 50′ernes USA, var i gang med at arbejde. Jeg tror, at de fejede gade. De forbipasserende gav dem penge, tydeligvis helt frivilligt. I næste “klip” var vi i slutningen af arbejdsdagen. Jeg forstod, at de havde fÃ¥et penge nok til at leve. Ikke nok til at gøre dem rige, heller ikke sÃ¥ lidt, at de var fattige, men bare tilpas.

Så sagde en af dem (på US-english), at Skippy i øvrigt stadig var syg. En anden svarede: Skal han da være syg for altid?, men jeg forstod, at han bare ærgrede sig, for Skippy havde ikke været syg så længe. Næste klip kom lige efter. Der stod de fem mænd i en kø foran en glasluge. Jeg forstod, uden at noget var blevet sagt, at de satte noget af deres fortjeneste på deres syge kammerats konto.

Jeg “vÃ¥gnede” og tænkte over, om det mon ikke var sÃ¥dan, at samfundet skulle køre. I stedet for den store, upersonlige “staten”, hvorfor sÃ¥ ikke danne smÃ¥ cirkler, der har ansvaret for bÃ¥de sig selv og hinanden? I sÃ¥ fald kan de bedre styre sygdom, fordi pjækkerier ville gÃ¥ ud over de andre, som man jo kender og holder af, og man kunne bedre sige: Hør, du er da ret ofte syg. FÃ¥r du ordentlig ernæring? Er hygiejnen i orden? Eller er der noget andet galt?

Man kunne tage fat om problemet og løse det.

Humor kan være mere end sjovt. Jeg kan bedst lide vitser, som også giver stof til eftertanke, og her kommer en af slagsen:

En amerikaner, en jøde og en dansker blev slået ihjel i det samme biluheld.

Da de ankom til himlen, blev de modtaget af en noget forfjamsket engel, der sagde:

- “Ahem, jeg er meget ked af det, der er sket. Det er faktisk en fejl, at I er havnet her, for I er alle i god form, og I skulle ikke være døde i ulykken. Jeg kan sende jer tilbage, men uheldigvis er det forbundet med visse omkostninger, sÃ¥ jeg mÃ¥ bede jer om at betale $800 hver især.”

Amerikaneren hev en $1000-seddel op af lommen og sagde “keep the change” til englen, og vupti, brøkdele af sekunder senere var han igen nede pÃ¥ jorden.

Han rejste sig lidt fortumlet fra den båre, han lå på, og opdagede flere læger og sygeplejersker, som kiggede på ham.

- “Det er da dejligt at se, at du har overlevet, selv om vi troede, at du var død”, sagde den ene af lægerne. “Men sig mig – hvordan kan det være, at dine to kammerater der stadig er totalt livløse, nÃ¥r du er her uden en skramme?”

Amerikaneren kiggede sig rundt i hospitalsstuen og så jøden og danskeren ligge livløse på hver deres seng.

- “Tjah”, svarede han. “Jeg fik mulighed for at komme tilbage, hvis jeg betale returrejsen. Men sidst jeg sÃ¥ dem, var jøden i gang med at prutte om prisen, og danskeren havde sat sig til at vente pÃ¥, at staten skulle tage sig af omkostningerne.”

I Bretagne er der gang i en ny gang fup: Folk sælger andele af kædebreve for mange tusinde euro og regner med at blive stinkende rige. Hvor naive kan de være?

Overalt i hele verden hopper folk på dyre kurser fra pseudoreligioner, der påstår at ville gavne menneskeheden. Hvor naive kan de være?

Hvorfor vil vi så gerne fuppes?

I en hel del tilfælde er der tale om vores grådighed, der sættes fornuften ud af spillet. Tjen 10 % om måneden ved at investere i asiatiske virksomheder (eller vindmøller). Få en formue ved at sende penge til de øverste på listen. Køb dette stereoanlæg for en 20. del af prisen.

Vi ved det godt inderst inde, men vi vil ikke tro det. Når noget er for godt til at være sandt, ja, så er det for godt til at være sandt.

Eller gør de?

Jeg holdt stort set op med at drikke øl, da vi kom til Frankrig. Det skete faktisk fra den ene dag til den anden. Fra at kunne lide en øl efter arbejdstid, især om sommeren, og så til stort set ikke at kunne snuppe det. Med to undtagelser:

Den danske Masterbrew fra Carlsberg, som vi desværre ikke finder her (ej hellere Elefantøl i øvrigt), og så Ecu, som minder meget om den i smagen.

Ja, smagen, for det er smagen ved de to øl, som jeg virkelig sætter meget højt. Ikke virkningen. En øl … det kan gå an. To, så snorksover man. Ærgerligt, for det er virkelig en god smag. Mørk, let sødlig.

Og så ser jeg på en i øvrigt flot og meget interessant side om drikke og øl, denne bedømmelse af mit yndlingsbryg? God til wok-mad?

Må jeg lige bede om kammertonen

I går på vej til Paris kom jeg til at tænke på, at hvis min eks-kæreste ikke havde fyret mig for lidt over 11 år siden, så ville jeg ikke have været på vej til Paris lige nu, og jeg ville ikke have været gift med min drømmemand, den eneste ene.

Første skridt til at tiltrække dig manden/kvinden i dit liv må altså være at skille dig af med den person, du nu er sammen med, hvis han/hun ikke opfylder dine kriterier for at være prisen/prinsessen på den hvide hest.

Dermed ikke sagt, at du nu skal ringe til overpræsidiet og skaffe skilsmissepapirerne. Det kan være rent psykisk, at du skaffer dig af med den “forkerte” person. Hvem siger, at den rigtige ikke er gemt inde i?

Sæt dig selv som mål at være sammen med din drømmepartner. Det kan så enten være en ny eller “den gamle”. Det bestemmer du ikke helt selv. Lad det være op til en større kraft.

Visualiser, at du er lykkelig sammen med ham/hende. Se for dig, de ting, du værdsætter ved din drømmepartner.

Og gør så noget ud af dig selv, for tænk, hvis du mødte ham/hende, og du var i jogging, med fedtet hår og bumser?

Hvad enten det er din nuværende partner, der skal frigøre sin indre drømmehelt(inde) eller det drejer sig om en ny person i dit liv, vil vedkommende løbe skrigende eller gabende væk, hvis dette er det første indtryk, du gør på ham/hende.

Gør dig lækker, klæd dig pænt på, tag makeup på (hvis du er mand, så lad den være diskret, ikke?), få klippet håret og sat det pænt, brug parfume, klip og rens neglene …

På længere sigt: Dyrk motion, slank dig, se sund og muskuløs ud.

Tænk, der vil ikke alene ske det, at dine omgivelser vil se en skønnere person i dig, men du vil også selv kunne se det, og med større selvtillid vil du have meget større chance for at gøre et rigtigt kup.

Så bare se at komme op af sofaen, ud i bad og gøre dig lækker. Din mission starter lige nu, og den starter med dig selv.