I begyndelsen skabte Gud Adam og Eva.
Så vidt, så godt, for vi bemærker, at Gud ikke skabte hverken børn, mødre, fædre eller svigerfamilie.
Nogle af Guds skabninger var snedigere end andre, og det var barnemad for slangen at lokke Eva, der må have været blondine, til at spise af æblet. Siden har vi haft hele miseren.
Adam og Eva opdagede sex, og så at det var godt, og så fik de Kain og Abel, verdens første børn. Verdens første problembørn.
Kain slog Abel ihjel, fordi han ikke mente, at han fik kærlighed nok. Adam og Eva fik flere børn, og det blev det hele ikke bedre af.
Verdens børn mener stadig ikke, at de fÃ¥r kærlighed nok, ting nok, fritid nok, penge nok – kort sagt ikke nok, og ikke hurtigt nok, sÃ¥ livet ifølge dem er en jammerdal.
Jeg er tilbøjelig til at give min mands mormor (min også, jeg har adopteret hende) ret i sådanne sager: De skulle få sig et rigtigt arbejde!
Ja, vi andre får heller ikke bare tingene gratis. Vi må arbejde for det, hvad enten det drejer sig om fysiske ting eller kærlighed.
Tak til min søn for at være sådan en god dreng 
