Høflige franskmænd

by Britt Malka on 14-03-2008

Onsdag aften var vi i Paris og skulle overnatte. Vi spiste aftensmad på en indisk restaurant 50 meter fra hotellet, og på vej hjem kom vi forbi et åbentstående vindue.

Som skorpion og kvinde ville der skulle en overmenneskelig anstrengelse til at lade være med at kigge ind ad vinduet. Så det gjorde jeg. Og i det samme lænede en pæn ung mand sig ud. “Godaften”, sagde han (på fransk).

Jeg svarede høfligt “Bonsoir”.

Bagefter vendte jeg mig mod min mand og sagde: Hvor er franskmænd dog høflige!

Min mand kiggede tørt på mig (hvilken kliché, men okay …) og sagde:

- Ja, og især da han kiggede på din røv bagefter.

Gjorde han virkelig? I så fald må han vitterlig have været en høflig ung mand.

{ 2 comments… read them below or add one }

Henrik Blunck March 15, 2008 at 21:47

Ganske imponerende. Det er vist ikke alle der vil opfatte det som høfligt når man kigger efter en kvindes røv.

Nogle kvinder bliver faktisk fornærmede. Fruen bliver det i hvert fald hvis hun ser mig kaste et “kursorisk” blik dén vej…. ;-)

Foxladi April 2, 2008 at 21:40

Det er noget andet, Henrik. Det er også direkte uhøfligt, uopdragen og ufølsomt over for den kvinde, man er sammen med.

Dixi ;-)

Leave a Comment

Previous post:

Next post: