I Frankrig er hver 10. kvinde offer for vold i ægteskabet, og hver fjerde dag er det så slemt, at en kvinde dør af det. Pudsigt nok er det ikke noget, man taler om i medierne.
Nu er der blevet lavet en biograf-film om emnet, hustruvold, for de franske fjernsynskanaler takkede pænt nej: Der var tale om et tabu-emne, og det var ikke deres problem.
Hustruvold er den femte hyppigste dødsårsag blandt franske kvinder.
Nu er Frankrig et land, der bestÃ¥r af indbyggere af meget blandet herkomst, og artiklen i Le Point nævnte desværre ikke, om der var tale om kvinder fra fransk eller “anden etnisk” herkomst. Det kunne ellers have været interessant at vide.
I Tyskland har en dommer netop nægtet en kvinde skilsmisse, som hun søgte, fordi manden tæskede hende. Ægtefællerne var muslimer, og det står i Koranen, at en mand skal slå sin hustru. Dommeren mente derfor, at manden var i sin gode (tyske) ret til at gøre det.
De to ting, ægtefællevold i Frankrig og godkendelse af det i Tyskland, kan naturligvis være totalt uden sammenhæng. Det burde imidlertid hverken forekomme i det ene eller det andet civiliserede land.
Hvordan ser tallene ud for Danmarks vedkommende?