I dag kom vi til at tale om at kende forskel på intuition og ønsketænkning … Hvordan kender du forskel på det?Hvis du fx føler, at hvis du køber lige nøjagtigt dette skrabelod, så vil der være gevinst, kan du så være sikker på, at det er din intuition, din sjette sans, der fortæller dig det? Eller er det bare ønsketænkning?
Selv har jeg ofte oplevet en meget stærk vished, hvis det har været intuition, og ganske rigtigt, så har der været gevinst.
Andre gange har jeg følt mig usikker, og så har der ikke været gevinst.
Men er det fordi der er forskel på intuition og ønsketænkning, eller er der tale om intuition, og jeg ødelægger bare det hele ved at tvivle?
Og så er vi også tilbage til diskussionen om, hvorvidt vi kan se ind i fremtiden. Den bedste måde at spå om fremtiden på, er ved at skabe den. For er det det, der er tilfældet? Når vi ser ind i fremtiden, er det så fordi vi skaber den med vores overbevisning?
Intution – måske har det også noget med at se uden for sig selv at gøre. Med at være opmærksom på selv de små nuancer.
Kvæler vi vores intuition ved at bore for dybt i emnet og mærke for meget ind i sig selv for fx at føle, om der er tale om intuition eller ønsketænkning?
{ 1 comment… read it below or add one }
Godt spørgsmål. Du er god til at give os en del at tænke over.
Tak.