Jeg har en drøm …

Min drøm er af rent egoistisk kvalitet. Faktisk har jeg flere, men de er sådan lidt forbundet.

Da jeg var i Danmark, underviste jeg, og det var en skøn fornemmelse at stå over for en klasse og snakke. En gang skulle jeg endda holde foredrag for flere hundrede mennesker i forbindelse med edb-undervisningen. Følelsen, da hele salen lo over den lille vits, jeg havde smuglet ind i programmet, var skøn.

I Frankrig har jeg flere gange på tv og en gang i virkeligheden set min yndlingskomiker, Jean-Marie Bigard, optræde. Han er altid helt alene på scenen. En gang optrædte han på det største stadium i Frankrig, Stade de France, og han var den første (og eneste) komiker til at fylde det op (52.000 tilskuere). Hvordan mon han ikke har følt det, at stå der alene og være den, der fik 52.000 til at le på kommando?

Hemmeligheden bag Bigard, tror jeg, er, at han ikke er morsom hele tiden. Der er komikere, der brander en vits af i hver sætning. Mange af dem falder så til jorden.

Bigard fortæller om ting. Han er seriøs. Og så – lige pludselig – fyrer han noget morsomt af. En del af det morsomme er det uventede.

En anden ting, der gør ham til Frankrigs mest populære komiker, er, at han kender mennesket. Han kender vores tabuer, vores særheder og egenskaber. Og dem udstiller han for os. Og vi tænker: “Ja, det er rigtigt, he, he, det har jeg også prøvet.”

Hvad har alt det nu med min drøm at gøre?

Jeg kunne fantastisk godt tænke mig at gøre det, Bigard gør, men i erkendelse af, at mit franske ikke er godt nok, og at jeg i det hele taget nok vil få svært ved at opnå sådan en stjernestatus, så må jeg jo gøre det mere beskedent. Jeg ved hvordan, men om det forbliver en drøm, eller jeg går videre med det, vil jeg se på i 2009.

Samme år som jeg vil se at få skrevet min roman færdig – også en drøm

Hvad er din drøm? Hvad vil du gerne opnå i 2009?