Ved ikke helt med teorien om allergi. Jeg har haft det skiftende. Nogle år næsten intet, andre år mild grad, men synes ikke rigtig der er noget mønster. Andet end at jeg tager en pille når det er slemt.

Men interessant, faktisk, hvis der *kunne* være en psykisk Ã¥rsag bag, for sÃ¥ er det mÃ¥ske familiens ære, at det er blevet mildere med tiden….

Nu har jeg aldrig været særlig berygtet for at være diplomatisk, så jeg siger, hvad jeg tænker.

Folk, der har astma, er som oftest selvoptagede, og har en mor, der er dominerende.

Folk, der har allergi, har så meget tid og energi at bruge på sig selv, at jeg også vil kalde dem selvoptagede.

Derfor bryder jeg mig bestemt ikke om, at jeg skulle have den mindste smule allergi selv, for det betyder jo, at jeg også er selvoptaget og egoistisk. Men hvis det er sådan, må jeg lære af det, og blive mindre selvoptaget og egoistisk.

Du er omtrent lige sÃ¥ diplomatisk som John McCain i forhold til Obama nÃ¥r du skriver: “for folk, der er for selvoptagede til at have et liv”…..?

Jeg forstår hvad du mener, og jeg er glad for det også virker for dig.

Faktisk er allergi super-irriterende for jeg glemte tit at tage antihistaminerne og nÃ¥r jeg sÃ¥ klippede græs fik jeg skidtet bÃ¥de i næse, pÃ¥ arme og ben. Har altid været nødt til at gÃ¥ i bad bagefter fordi det klør som bare pokker. Altsammen fordi jeg var for doven til at reparere den skærm der skulle sikre at græsset ikke fløj omkring…

Hvad har jeg lært af det? Ikke en pind, for hvis jeg lovede noget om den græsklipper vil du stensikkert huske det næste sommer og spørge til det.

Birk og græs er noget skidt, men jeg fandt piller uden advarselstrekant, og det er jo det vigtigste så man kan køre bil samtidig.

Du kan glæde dig over det kan blive bedre nogle somre, sÃ¥ fortvivl ikke. Det er ikke nogen aldersbetinget sygdom…

Gotcha!

Hygge.