Da jeg var barn, dvs. 3-4 år, skete det af og til, at min far og jeg var alene hjemme. Disse stunder har måske grundlagt min senere interesse for magi.
Noget af det mest forunderlige, jeg kunne opleve under disse enestunder, var, når min far puttede en mønt i sin bukselomme og trak et bolsje frem i stedet. Bolsjet gav han mig, og jeg var overbevist om, at han havde tryllet mønten om til et bolsje.En gang var der ingen bolsjer, men et lille brev af sølvpapir, som indeholdt noget magisk, som man blandede med mælk, og så fik man jordbærmælk.
Hvis jeg af og til spurgte min far, om han ikke ville trylle for mig nu, svarede han, at det kunne han ikke. Han havde ikke tryllebukserne på.
Magi var noget virkeligt. Noget muligt og opnåeligt. Bare man havde de rigtige remedier.
