Op!
Det hele startede ved 11-tiden i formiddags. Jeg sad her i arbejdsværelset, husets fjerneste krog, bag lukket dør sammen med hundene. De skulle nemlig være stille, for min mand havde en hypnosepatient.
For en sikkerhedsskyld havde min mand også lukket døren ind til stuen, hvor kattene lå og solede sig i sofaen.
Det er sådan i vores hus, at bare én af de to døre er lukkede, så kan vi ikke høre det, når det ringer på døren. Posten plejer dog ikke at komme før 11:30, så det skulle nok gå.
Ved 11-tiden syntes jeg, at jeg pludselig kunne høre musik ovre fra naboens hus, men jeg tænkte, at det måtte være noget, jeg bildte mig ind. Gennem en lukket dør? Nej, umuligt!
Kl. 11:30 kom min mand flyvende herind, for en gangs skyld temmelig hidsig. Nu kunne det være nok!
Hans patient var kommet til ham, fordi han siden barndommen havde lidt af angst. Han var født under 2. verdenskrig, og der havde lydt bomber rundt om ham i det første år. Siden fik han det altid skidt, når han hørte en baslyd i musik.
Midt under sceancen startede naboen anlægget. Booom, boom … og han blev ved med at skrue mere og mere op for lyden. Min mand var nødt til at hæve stemmen uden at fÃ¥ den til at lyde mindre rolig. “Du føler dig heeeelt afslappet … Heel ROOOOLIG! MEGET AFSLAPPET NUUUUU!!!!” Boom booom booom booom
SÃ¥ nu er opsigelsen faxet. Per 1. august er vi out-o-here!
