I lørdags havde jeg hovedpine, og jeg fandt de sørgelige rester af to supermarkedschilier frem. Gnaskede pÃ¥ dem. Deres skind var blevet sÃ¥ tykt og blødt, at der ikke var meget glæde ved det. Men nÃ¥r nu jeg ved, at det hjælper mig imod hovedpine, sÃ¥ …
For gud hvilken gang sukkede jeg over, at vi ikke havde flere af de lækre syltede chilier på dåse fra Yarden, og som vi plejer at købe i Paris. Det var mindst et halvt år siden, at vi sidst havde været der, og sidste dåse var spist for en måneds tid siden, hvor Cyril og jeg fik et flip en sen aften og spiste 10-12 chilier hver.
Da Cyril så mit triste og lidende fjæs, spurgte han: Skal vi tage til Paris og købe chilier?
Min hovedpine var næsten forsvundet bare ved disse ord 
Så vi besluttede at køre tidligt søndag morgen. Det kvarter, 9ende arrondissement, som vi skulle besøge, holder nemlig lukket om lørdagen og åbent om søndagen. Det er dejligt, for der er ikke ret meget trafik i Paris om søndagen, så turen går glidende både ud og hjem.
Vi tog af sted kl. 6, og ankom 8:30. Først en skuffelse — vores sædvanlige morgenmadssted havde fÃ¥et nye ejere. Det var bestemt ikke lige sÃ¥ godt, og priserne havde fÃ¥et nogle ordentlige hak opad. Brød og drikkevarer til fire personer blev 17 euro. 1 euro er ca. 7,50 dkk, sÃ¥ kan du selv regne om.
Da vi havde spist, gik vi til vores stam-boghandler, Colbo. Anaëlle, der styrer butikken, var netop ved at Ã¥bne, da vi kom, og hun sagde: “Næææh, Malka-stammen”, da hun sÃ¥ os fire forventningsfulde landboere stÃ¥ der og vente pÃ¥ hende
Så fandt vi bøger og kalendere og havde en hyggelig snak. Anaëlle blev rigtig glad for de solmodne druer, vi havde med til hende fra vores have.
Vi shoppede lidt videre andre steder, fandt vores sædvanlige spisested lukket ekstraordinært denne dag, øv, men spiste på vores sædvanlige aftenspisested, Chez David. De var glade for at gense os, og vi fik en lækker frokost: grillmad/couscous.
Herefter gjaldt det chilierne!
Hos Angelo, hvor vi plejer at købe dem, var der kun 2 dåser tilbage, men vi fandt 2 yderligere dåser i en anden butik. Så tilbage til Angelo for at købe frostvarer. Det var ikke ham selv, der var der, men to hjælpere.
Mens vi var ved at betale, kom der en dame ind i butikken.
Jeg må hellere lige indskyde for dem, der ikke kender 9ende arrondissement i Paris, så er ca. 99 % af butikkerne i området jødiske. Også Angelos. Det indebærer, hvad skal vi sige, visse restriktioner i vareudvalget.
Damen var Ã¥benbart ikke klar over det, pÃ¥ trods af, at der stod “kasher” pÃ¥ bÃ¥de fransk og hebraisk pÃ¥ ruden, for hun kom ind og spurgte, om de havde skinke.
Den målløse mand bag disken svarede nej, hvorefter vi alle brød sammen i grin, da damen havde forladt butikken. Jeg frygter bare, at hun vil stille samme spørgsmål til de to slagtere længere henne ad gaden.
Vi var hjemme igen kl. 17:30. Nu glæder jeg mit til at smage knasende, sprøde saftige chilier, der er stærke, men ikke sÃ¥ stærke, at det overdøver smagen. Uhmmm …
{ 3 comments… read them below or add one }
Chili er godt. Jeg køber dem i den lokale indvandrershop – der er de bÃ¥de billigere, friskere og bedre end i supermarkedet. Jeg gemmer et par frø, og fra dem vokser der nye chilier op pÃ¥ terrassen. Har man leget med chili, og skal man pludseligt tisse, sÃ¥ vil jeg foreslÃ¥, at man vasker hænder FØR…
Hej, Steen
Jeg vidste ikke, at vi havde en fælles passion der. Ja, Cyril vidner også om, at man skal huske at vaske hænder, også før man går på wc 
De chili, du køber, de er friske, ikke? For de syltede, eller hvad det hedder, kan vel ikke bruges til frø?
Nej nej, de er friske som bare pokker. Jeg er stadig ikke så hard core chilispiser, så jeg spiser dem med kerner og det hele. Det gjorde jeg første gang. Jeg hapsede en halv chili med det hele. Jeg blev yderst mærkelig til mode, og i bar befippelse, kom jeg til at proppe den anden halvdel i munden bagefter.
Nu piller jeg frøene ud først